Nu har jeg efterhånden lært at slå koldt vand i blodet, når jeg køber ny bil. Jeg elsker mine biler. Dog ikke i ret lang tid ad gangen. Højst to år. Så skal den, jeg har, sælges, og jeg skal have en ny. Det er lidt ligesom med moden. For mig altså. Jeg skifter min bil ud sådan ca. hvert andet år. Det behøver ikke at være en helt ny bil, jeg køber. Så længe at jeg kan se mig selv bruge den, så må det gerne være en brugt bil.
Dummet mig tit
Men jeg har virkeligt lavet mange dumheder, når jeg tidligere har købt bil. Fx så har jeg præsteret at købe en bil, der faktisk ikke kunne køre, fordi jeg forelskede mig i den. Jeg fik ikke lavet det tjek af kilometertal og synsdato, som jeg burde, og det viste sig, at sælger havde fusket lidt med det tal. (Hvilket i øvrigt er forbudt, men som mange fristes til at gøre.) Og det er ikke den eneste fejl, jeg har lavet, når jeg har købt bil.
Tjekliste til køb af brugt bil
Men nu er jeg blevet klogere af de erfaringer, jeg har gjort. Så når jeg finder en bil, som jeg kan lide, så har jeg min tjekliste med mig. På den står der altid som noget af det første: ”Tjek af nummerplade”. Det er simpelthen den bedste vej for mig til at finde ud af, om bilen er ok. Jeg kan finde oplysninger om, hvornår bilen sidst er blevet synet og den slags.
Restgæld – pas på!
Det næste, der står på min liste, er: ”Restgæld i bil”. Det tjekker jeg helt gratis her: https://www.nummerplade.net/restgaeld-i-bil.html Jeg gider nemlig ikke at hæfte for gæld, der følger i bilen. Det var nemlig noget af en mavepuster at få, da jeg for nogle år siden kom til at købe en bil, som en bank havde en pant i. Ham, jeg købte bilen af, havde ikke nævnt noget om det. Og så skulle jeg hæfte.