Varme i sommerhuset

varme i sommerhus

Står man og skal have opført et nyt sommerhus, står man også over for valget om, hvilket varmesystem der er det bedste til boligen. Vi har set på tre af markedets muligheder for at varme dit sommerhus bedst muligt op, hvis ikke du har adgang til vedvarende energi.

Varmepumper

En varmepumpe er billig og nem at installere i et sommerhus. Den er relativt billig i anskaffelse, og så bruger den mindre strøm i forhold til fx en elradiator. En varmepumpe fungerer på den måde, at den trækker varmeenergi ud af udendørsluften og bruger den til at opvarme luften indendørs.

En fordel ved denne form for varme er, at varmen bliver cirkuleret rundt i huset, hvorved skimmelsvamp forebygges, og der kommer et sundt indeklima. En anden fordel kan være, at nogle varmepumper kan bruges som aircondition om sommeren. Du kan læse mere om luft til luft varmepumper og andre energiformer her: https://bedste-varmepumpe.dk/luft-til-luft-varmepumpe/

Brændeovne

En brændeovn er også en billig og praktisk energigiver, da sommerhuset hurtigt bliver varmet op, når man kommer til et koldt sommerhus. Men der er en del arbejde ved at have en brændeovn.

Der skal køres brænde hjem, og det skal kløves, men hvis helbredet er skrøbeligt kan det være en god – om end dyrere – idé at få brændet bragt til døren. Fyring i brændeovn forurener ikke synderligt, hvis blot man sørger for at fyre rigtigt og holde sig til de regler, der er omkring det. Det anbefales at anskaffe sig en brændeovn, der er testet og godkendt af Teknologisk Institut.

Elradiatorer

En elradiator er billig i anskaffelse, men til gengæld kan den være dyr i drift. Mange vælger at supplere elradiatoren med en brændeovn eller en luft- til luft-pumpe, idet disse energigivere er billigere i drift.

Oliefyldte elradiatorer giver ingen besparelse sammenlignet med de almindelige radiatorer. De er til gengæld længere om at varme huset op, og så er de langsommere, hvis der er temperatursvingninger. Alle elradiatorer kan bruges fritstående eller monteret på væggen.

Isolering

Uanset hvilken energiform du vælger at bruge i dit sommerhus, kan man ikke komme uden om, at isoleringsgraden af huset er en vigtig faktor. Et sommerhus med stort set ingen isolering kan være svært at opvarme på kolde dage, og det er dyrt, fordi varmen har nemt ved at slippe ud af huset.

Der findes flere forskellige typer isolering, hvor de mest populære er hulmursisolering, loftisolering og isolering af gulv. De forskellige former for isolering afhænger af hvilket type hus, du har. Det bedste, du kan gøre, er at læse denne guide om isolering: https://bedste-varmepumpe.dk/isolering/

Kilde: Bedste Varmepumpe Danmark