Jeg står inde i hos en isenkræmmer. Det er en af de store dage, hvor salget virkeligt bliver sparket i gang. ”Singlesday” kalder de dagen for. Her er massevis af kunder i butikken. De har alle sammen mundbind på, men man kan se, at de smiler, når de ser noget, de kan lide. De er på udkig efter en gave. Måske til sig selv. Måske til en bekendt, de har, som er single. Jeg ved det ikke. Men jeg kan spørge. Så jeg går hen til en mand, der står og kigger på glas. ”Goddag. Vil du tale lidt med mig. Jeg kommer fra Avisen. Hvad er du på udkig efter”, ”Jeg er på udkig efter et par whiskyglas. Du ved sådan nogle klassiske nogen af krystal og med fine udskæringer.” ”Har du fundet et par, du synes om?”. ”Nej, ikke endnu, men jeg er først lige ankommet her i afdelingen. Jeg måtte jo vente i køen. Vi skal jo holde afstand.” ”Ok, tak. Fint at du holder afstand. Jeg håber du finder, hvad du leder efter.”
Mundbind
Ja, som du kan se, så er corona her stadig. Heldigvis har vi lært at bære mundbind og holde afstand. Indkøbene kommer nok til at tage lidt mere tid i år, fordi vi er nødt til at vente på, at den før os selv skal handle færdig.
Bvadr. Jeg hader at lave de der reportager fra forskellige butikker. Men det er nødvendigt, at Avisen giver et billede af, hvad der sker ude i byen. De fleste af os er jo tvunget til at blive derhjemme, og vi køber ting og sager via internettet. Mit arbejde som journalist giver mig heldigvis mulighed for at kunne bevæge mig rundt i byen og oplandet. Min næste reportage skal komme fra en fødselar ude i en landsby lidt uden for byen. Hun bliver 105 år. Så jeg skal ud og interviewe hende om, hvordan man holder sig i live i så lang tid. Hun har jo set meget i det lange liv. Og har sikkert også fået et ekstra glas af noget livgivende eliksir. Der er da en grund til, at vi drikker snaps her i landet. Aqua Vita. Livets vand. Jeg tror, det bliver en sød reportage. Jeg kender kvinden. Jeg besøgte hende, da hun blev 100. Og hun er stadig ved sine fulde fem. Hjernen fejler ikke noget. Hun har overlevet den Spanske Syge. Så hun vil helt sikkert også overleve Covid-19.
Stegepander og bestik
Jeg er ikke i tvivl. Håber bare, at hun vil byde mig på et glas god, hjemmelavet likør, så jeg kan få varmen. Her er nemlig virkeligt (læs forbandet) koldt. Regnen siler ned, folk står pænt i kø for at komme ind i varmen hos isenkræmmeren. De skal finde stegepander, bestik, skåle og lysestager. Vi har alle noget, som vi har brug for. Og når her, er singlesday, så er her rigtigt gode tilbud. Samtidigt er det et godt sted at finde en lille, ekstra gave til værtinden, som man skal til frokost hos. Fx en lykketrold.