Robotteknologi til demente?

dependent, dementia, woman

Har du lagt mærke til, at mange af de reklamer, du ser på Facebook eller X handler om din IQ? Klikker du ind på en af reklamerne, fortæller deres hjemmesider også, at de er rigtigt gode at benytte, hvis du lider af fx demens eller en hjerneskade. Skal du tro dem? Det skal jeg ikke bedømme for dig. Det er op til dig, om du vil benytte en app til at sidde og spille tetris eller sudoku hele dagen med. Men jeg kan dog fortælle dig så meget, at hvis du har en slægtning, der lider af demens, så vil den person sikkert gerne være taknemlig, hvis du hjælper hende eller ham til at holde sig – og sin hjerne – i gang. Og det kan godt være, at en app med et spil er den rigtige løsning.

Rigtige demens hjælpemidler

Det kan dog tænkes, at du – og din pårørende – vil være bedre tjent med en af de demens hjælpemidler, der findes på markedet. Nu er det jo sådan, at demens er en uhelbredelig sygdom. Den angriber nervesystemet. Den angriber hukommelsen. Og jo, det kan være grimt at skulle indse det. Men demens er en sygdom, som mange ældre mennesker lever med. Og de har ikke den bedste livskvalitet. Hvorfor? Fordi de vil gerne være selvstændige, men må opgive dette, fordi små ting i livet gør deres hverdag besværlige. Det er svært at huske aftaler. Det er svært at huske at spise. Det er til tider umuligt for dem at huske at tage medicinen. Samtidigt bliver din pårørende urolig. Nattesøvnen er dårlig. Det er svært for hende at slappe af eller at føle sig tryg til at lade søvnen komme.

Robotdyr kan gøre underværker

Hun skal have hjælp. Og tro ikke, at det kun er et spørgsmål om medicin og terapi. Næ, nej. Det kan du også hjælpe hende med. Vidste du fx, at robotdyr kan være meget beroligende for mennesker med demens at eje? Et robotdyr – fx en robotkat – lader sig ae i det uendelige. Den spinner og sender et signal om velvære. Dette kan virke beroligende på et uroligt menneske, der er konfust og som ikke helt ved, hvad det skal gøre. Robotdyret hjælper det demente menneske med at finde ro. Det kan være en uvurderlig hjælp ved sengetid. Et andet uvurderligt demens hjælpemiddel kan være sådan et særligt ’vækkeur’, der minder den demente person om, at nu er det på tide at tage medicinen.

Hukommelsen forsvinder

Hukommelsessvigt er jo slet ikke unormalt hos demente. De smider ikke medicinen ud. Men de glemmer den. Og når systemet med den der pilleæske med farvede piller for hver af ugens dage ikke helt stemmer, så bliver den demente endnu mere forvirret – og så kan det gå galt med medicinen. Så et vækkeur, der minder om, at nu er det tid til at tage medicin, er et rigtigt godt hjælpemiddel til demente.

Ok, vi har talt om hjælpemidler til demente, der kan hjælpe dem til en bedre hverdag. Men det, som vi burde tale om, er måske i virkeligheden hjælpemidler, der hjælper demente til at aktivere sig? Det bliver i næste kapitel.