Du har bevæget dig ud på dybt vand. Det er med garanti, at du bliver taget på ordet – og du vil ikke kunne slippe fri. Din kreative familie er nemlig ved at optage en video, som de vil bruge til at sende som julehilsner til alle de kender med. Og hvilket tidspunkt er bedre at gøre det på end her i sommerferien? I skal ikke ud og rejse. I skal bare være herhjemme. Så projekt ”julehilsen” er et stort projekt. Du har lovet, at du vil hjælpe med to ting: At sy kostumer og anskaffe det nødvendige udstyr, der skal til. Rekvisitter, maskiner mv. Du har jo adgang til mange shops, hvor du får lidt ekstra rabat. Din store datter har allerede lavet et script. Der er både noget med nisser og drager. Og der vil være brug for en del kostumer, og en røgmaskine. De er jo nødt til at kamuflere, at dragens hule ligger inde i det lille værelse, hvor du bare har en masse skrammel stående.
Lav røg kunstigt
En røgmaskine? Hvor kan du skaffe sådan én henne? Kender du en forretning, der har salg af røgmaskiner? Det gør du ikke, så du kan nok heller ikke få rabat. Er en røgmaskine billig? Du går på nettet for lige at undersøge det her med røgmaskinerne. Hvordan er ungerne egentlig kommet på den idé?
Du sætter dig til at læse lidt om røgmaskiner. Du kan se, at de ikke er farlige i brug. Også indendørs – og du får nærmest indtryk af, at det er standardudstyr til fester, at der er en røgmaskine.
Du undersøger alt om røgmaskinernes funktioner, du finder priser, og du beslutter, at det er ok, at du anskaffer en røgmaskine, så det kan blive muligt at skabe en effekt, der kan give indtryk af, at der er meget varmt i dragens hule. Du forsøger at finde ud af, om der er en forretning i byen, hvor du kan købe røgmaskinen. Det er der ikke. Så, du beslutter dig for at købe den billigste røgmaskine, du har set på internettet. Den bliver bestilt, så optagelserne til videoen kan komme i gang. Den skulle ankomme i løbet af få dage. Dette giver dig tid nok til lige at komme ind til stof- og garnbutikken – hvor du får rabat. Du skal have nogle stofrester til kostumerne.
Den fylder ikke så meget
Røgmaskinen ankommer, og du er ret forundret over, hvor lille den faktisk er. Du havde fået indtryk af, at den ville være noget større. Men fint. Nem at håndtere. Og du har ovenikøbet fået en lille dunk ekstra væske til maskinen med. Det er en lille gave fra shoppen, hvor du købte røgmaskinen. Heldigvis fik du den gave. Du havde jo ikke tænkt på, at der skal bruges en del væske til optagelserne. Der vil sikkert være mange prøver, hvor I skal tjekke, at det er ok med røgen og billedkvaliteten. Du bestiller derfor to store dunke med væske til røgmaskinen. Det må være rigeligt. Og er der noget i overskud, så vil det blive brugt til den fest, I skal holde sidst på sommeren. Røg på dansegulvet vil jo være et festligt indslag.