Kreativ hygge

Nu er det fredag eftermiddag, og jeg har fri fra arbejde. Det bliver dejligt her i weekenden. Hele familien er samlet. Mine børn er her- med deres børn. Og vi skal hygge. Min mand og jeg bor i et kæmpestort hus. Så, vi har god plads til at huse alle børn, børnebørn, kærester og venner. Vi har sagt til dem, at de kan komme frit, når det passer dem. Og i denne weekend ser det ud til, at vi bliver virkeligt mange. Vi har fået mail om, at to af vores børn kommer med deres familier for lige at komme lidt væk fra rutinen inde i byen. Herude på landet kan de boltre sig så meget, de vil.

Indesysler tænker jeg

Jeg har dog set på vejrudsigten for weekenden. Og den lover ikke godt. Regn og blæst. Det betyder mudder på stierne her i området. Ok, mudderet kan vi klare og få skovlet ud. Men surheden, der helt sikkert vil opstå, fordi de helt små børn ikke kan klare mange timer udenfor i blæsten, bliver ikke helt nem at håndtere.

Derfor har jeg besluttet, at vi skal have nogle timer, hvor vi alle sammen sidder rundt om vores enorme spisebord og laver forskellige, kreative ting. Alle besøgende her hos os er med på, at jeg tilrettelægger forskellige projekter, som de skal deltage i. I denne weekend bliver det udfoldelse af kreativitet. Om de vil arbejde med garn, træ, papir og farveblyanter, er jeg ligeglad med. Der skal bare produceres et eller andet, som de så kan tage med sig hjem. Som et minde om den regnfulde weekend i marts her hos os.

Jeg har købt gavepapir og mere til

Jeg har også en plan om, at jeg skal hygge om dem alle sammen. Vi skal bage chokoladekage, og vi skal feste lørdag aften. Så jeg har bestilt en masse varer på internettet. Vi har heldigvis en GLS pakkepost shop ikke så langt herfra, så jeg regner med, at alle varerne, jeg har bestilt, kan hentes i morgen formiddag. Jeg skal kun køre 15 km derind.
Jeg har bestilt en masse papir: tegne-, akvarel- og gavepapir på tilbud. Det er, fordi jeg ved, at de fleste i min familie er glade for at tegne og male. Især de små. Jeg har bestilt det hos dem, der også leverer al emballage til firmaet: https://www.jakodan.dk/

Masser af garn

Men jeg har også bestilt en masse uldgarn i forskellige farver. Jeg har en idé om, at jeg skal lære mig selv at filte her i weekenden.

Min mand synes, at jeg er skør. Måske har han ret. Men det plejer altså at være ret skægt, når vi sådan får sat hinanden på prøve med forskellige projekter. En af mine døtres kæreste er designer. Han har altid et eller andet projekt i gang. Så måske kan jeg få ham til at hjælpe mig med at designe en flot filt-taske. Og så kan vi forsøge at lave den. Min datter – hans kæreste – vil helt sikkert hade mig for det. Hun mener, at jeg provokerer ham til at arbejde også i sin fritid. Måske er det korrekt, at jeg gør det. Jeg kan bare se, at han elsker det.