Min dreng er 14 år gammel, og han er hidsig. Han har en meget kort lunte. Nu her forleden var der en, der skrev noget på Facebook, og han blev virkelig gal i hovedet. Så han svarede på opslaget. Og nu har vi fået et brev fra ungdomskriminalitetsnævnet. Vi skal til møde, fordi han er blevet meldt for injurier.
Jeg vidste intet
Jeg var ikke klar over, at han havde blandet sig i den debat, der åbenbart var på Facebook om en eller anden sportsforretning. Men åbenbart har han skrevet noget om, at forretningen bruger metoder, der snyder folk. Han må have formuleret sig i raseri. Normalt deltager han ikke i den slags debatter. Nu har forretningen så påtalt hans udtalelse på Facebook. Det er lidt i overkanten, synes jeg. En 14 årig bliver anklaget for injurier. Vores advokat i Slagelse ( https://bjsj.dk/boligadvokat-slagelse/ ) har sagt, at vi har pligt til at møde op til mødet med nævnet.
Alt skal med
Jeg har bedt min dreng om at finde det indlæg, som han skrev. Han er ved at lede efter det nu. Jeg har også bedt ham om at skrive det ned nøjagtigt, som det fremstår i debatten og helst også i den sammenhæng, som han skrev det i. Det kan jo godt tænkes, at han har formuleret sig på en måde, der er injurierende, men måske ikke er ment sådan. Det håber jeg lidt på. Men jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke tror det. Han kan være ret hurtig til at formulere sig hårdt og med ord, der ikke altid lige beskriver, hvad han tænker og føler. Især når han er gal i hovedet.
Jeg håber virkeligt ikke, at vi får en injuriesag på halsen. Det vil være dødirriterende. Som regel bliver der jo udmålt nogle temmelig store bøder i den slags sager. Jeg kan ikke forestille mig, at det vil ende i retten. Det håber jeg i hvert tilfælde ikke, at det gør. Advokaten har sagt, at vi skal være helt ærlige. Han vil komme med os til mødet og føre ordet for os. Kun hvis vi bliver spurgt direkte, skal vi svare.
Min dreng har forklaret mig, at han ikke mente, hvad han skrev. Han kom bare til det. Han er bange. Det kan jeg godt forstå. Måske har han lært, at man ikke skal skrive eller sige noget, når man er rasende. Det her med at udtrykke sig, når man er i følelsernes vold, kan være farligt. Og det har konsekvenser.
Ungdomskriminalitetsnævnet
Det har vi også brugt en del tid på at tale med ham om i de sidste par dage. Han er ved at fatte det. Heldigvis for det. Han er dog også ked af det. Jeg forsøger at fortælle ham, at i nogle tilfælde, så kan det være en god idé at være parat til at give en undskyldning. Det håber jeg, han vil forstå. Det håber jeg også, at han vil gøre på onsdag, når vi skal til møde med ungdomskriminalitetsnævnet. Et eller andet sted håber jeg, at dette her bare er en storm i et glas vand. Vi ser.