Da jeg flyttede ind i lejligheden her for snart 2,5 år siden, spurgte ejeren, om jeg ville have, de gamle gardiner, som i forvejen hang i den. Det tilbud tog jeg imod. Indtil da havde jeg altid boet steder, hvor der ikke var gardiner. Du tænker måske, at det er lidt mærkeligt. Men her i landet har vi altså skodder ved vinduerne, og vi lukker skodderne, når det bliver mørkt. Ligesom at man trækker gardinerne for i Danmark. Grunden til, at jeg sagde ja tak, til gardinerne i lejligheden var, at jeg godt kan lide at lufte ud om natten. Og når skodderne er lukkede, så kommer der altså ikke gennemtræk. Derfor blev det et ja til gardinerne.
Lidt fumleri
At jeg så sidenhen må kæmpe med at få gardinerne ned, og op igen, hver gang de skal vaskes, må jeg lære at leve med. Og det er ikke helt nemt for mig at lære. Jeg er en fumlefinger og det der med at stå og vikle gardinerne ned fra de der små kroge, er altså noget af en prøvelse for mig. Men jeg kæmper kampen hver gang. Gardinerne skal jo vaskes i ny og næ. Ikke hver uge. Men ofte. Men der er altså ikke kun ulemper ved at have gardiner i boligen.
Indvendig kontra udvendig solafskærmning
Jeg har nemlig fundet ud af, at de fungerer udmærket som indvendig solafskærmning i min bolig. Det er jo nogle lette og lyse gardiner, og når solen brager på mine vinduer, så kan her blive meget varmt. Så er det altså en fordel for mig, at jeg kan trække gardinerne for og bruge dem i stedet for udvendig solafskærmning. Det lette stof, de er syet af, bevirker nemlig, at lyset stadig kommer ind i min bolig, uden at det bliver den der varme – ja til tider næsten brændende varme luft, der kommer ind. Så ja. Jeg er blevet fan af gardiner i min bolig. Jeg kunne selvfølgelig sætte nogle persienner op i stedet for gardiner. Det har jeg tidligere gjort. Men ved du, hvad? De er mindst lige så besværlige at få gjort rene. Og chancerne for, at jeg ødelægger den der drejemekanisme, de altid har, er ret store.
Ikke så fingernem igen
Jeg er jo ikke en person, som er særlig fingernem. Og jeg har da oplevet, at persienner, der har sådan en træk-for og træk-fra mekanisme, der er formet som en kæde, går i stykker. Enten fordi kæden er lavet af dårligt – og grimt – plastik. Eller fordi jeg har trukket for hårdt i kæden! Og har de haft sådan en drejestang, så har den altid irriteret mig, fordi den klasker ind imod vinduet. Af en eller anden grund irriterer det mig, når den rammer ruden. Måske er det bare mig, der er hysterisk med det. Men sådan er det altså. Så ja, gardiner er løsningen fremover for mig. Gardiner er gode som solafskærmning. De er fleksible. Og ja, man kan jo købe gardiner af forskellige materialer. Vil man have lette og lyse, eller mørke og tunge. Det er op til en selv. Ulempen: De skal vaskes ofte.