Min bror er direktør i et stor organisation. Han og hans kone plejer at bruge nogle af alle de forretningsrejser, han skal på, som en ekstra lille ferie. Han forsøger at lægge møderne i tilknytning til weekender, så de kan få et par ekstra dage i en by et eller andet sted ude i Europa. Men fordi Covid-19 kom ind i vores liv, så er mange af de møder, han havde planlagt blevet aflyst. Til hans kones store fortrydelse. Hun elsker de små ture til storbyerne ude i Europa. Men det må hun altså leve med. Ingen rejser for dem, førend det er sikkert at rejse igen. Ikke at flyrejsen er usikker. Men stedet, de besøger, kan de ikke være sikre på.
Ekstra arbejde
Det har så medført, at min bror har valgt at arbejde ekstra meget i år. For det første, fordi han har fået frigjort tid til at gøre nogle af de ting, som han troede, at han ikke kunne nå. For det andet, fordi han ser det som sin pligt at holde arbejdsglæden oppe på hovedkontoret. Og det er ikke nemt. Faktisk, så har han gjort alt, hvad han kan for at opretholde den gode arbejdsmoral, som kendetegner organisationen. Og som han siger: Uden humor på arbejdspladsen, så overlever vi ikke denne krise. Ikke fordi vi er i økonomiske vanskeligheder. Men fordi vores ansatte har det meget svært. Nogle har ægtefæller, der har mistet deres job. Andre har familiemedlemmer, der er smittet med Corona.
En udfordring
Men han siger også, at det er svært at opretholde humoren på arbejdspladsen. Han er ved at overbevise bestyrelsen om, at det vil være fornuftigt at finde en sjov foredragsholder, der kan give alle medarbejdere nogle sjove grin, så de har noget at grine sammen om. Et foredrag kan jo godt holdes via en af de platforme, der findes, så det ikke er nødvendigt, at alle skal samles i et rum.