Jeg har altid dyrket sport. Det er en del af min hverdag. Selvom jeg ikke er professionel badmintonspiller, så har jeg da på et tidspunkt været meget god til det. Det var dengang, da jeg var under uddannelse. Jeg læste historie på universitetet samtidigt med, at jeg spillede badminton på eliteplan. Nu, hvor jeg har familie og arbejder på bymuseet, har jeg ikke tid til at spille på eliteplan længere. Men badminton fylder altså en stor del af mit liv. Og når jeg af en eller anden grund ikke kan spille badminton, så bliver jeg sur. Og jeg har haft en lang periode, hvor jeg har været sur – til min families og kollegaers store irritation og frustration.
Så kom skaden
Der skete nemlig det, at jeg var nede og træne. Min badmintonpartner er ret dygtig, og vi havde en god match. Men så skred jeg. Bang, der lå jeg på gulvet nede i træningshallen og havde brækket kravebenet. Afsted kom vi på hospitalet, og jeg fik en operation. Det var ikke sjovt. Egentlig ikke bare det her med smerterne og operationen. Det ubehagelige var, at jeg faktisk ikke kunne bruge højre skulder og arm i ret lang tid. Ja, det bliver man altså sur af. Prøv selv at børste dine tænder med den hånd, du ikke bruger til at skrive med. Svært ikke? Eller smøre marmelade på en skive brød. Det er simpelthen til at tude over. Jeg har fuld forståelse for folk, der har brækket en arm eller et ben. Man bliver jo fuldstændigt hjælpeløs! Og 100%, afhængig af, at andre vil hjælpe en hele tiden.
Fysioterapeut skal hjælpe mig
Lige indtil knoglen er vokset sammen og såret, er helet. Så begynder man ligesom at kunne gøre flere ting selv. Men man har tabt en del muskel på det sted. Og for mig var det altså skulderen, det gik ud over. Jeg fandt en fysioterapeut i København til sport og smerter, som hjalp mig i gang med genoptræningen.
Fik nogle øvelser, som jeg skulle lave. Men det går jo alt for langsomt. Jeg har da ikke tålmodighed til at genoptræne min skulder i månedsvis. Jeg skal jo til badminton. Min mand har søgt på nettet efter genoptræning København, men han siger, at de klinikker, han har talt med, alle sammen siger, at man skal være tålmodig med sin genoptræning. Hvis man japper, og det går for hurtigt, kan det skade skulderen, eller man får ikke hele bevægeligheden tilbage. Især ikke efter et brud på kravebenet.
Kan bare ikke vente
Jeg er ikke sikker på, at han har ret. Jeg synes da, at min skulder fungerer fint. Hvorfor skal jeg vente med at komme tilbage til badmintonhallen? Vi har haft nogle skænderier om det. Jeg ved godt, at jeg er helt urimelig. Men altså. Kunne det ikke bare fremskyndes lidt?
Jeg har besluttet, at jeg selv vil ringe til nogle af de klinikker, han har talt med. Der må da være nogen, der kan give mig lidt ekstra træning. Jeg finder listen, han printede ud. Der er en af klinikkerne, der specialiserer sig i sportsskader. Det er, da den, jeg først skal have fat i den ligger i Valby. Det kan ikke gå hurtigt nok.
Heldigvis for mine engelsktalende venner har stedet oprettet en hjemmeside på engelsk: https://copenhagen-massage.dk/