Når du sådan kommer lidt op i alderen, så vil du opleve, at du ikke er så fleksibel i din krop som du er nu. Der kan være nogle skavanker, der volder dig lidt problemer – og generelt, så har du faktisk også oparbejdet en standard for, hvad du tør, og ikke tør – og hvad du vil være med til, og ikke være med til. Hvis du er lidt oppe i alderen, så kan det være, at du har nogle skader, der skal plejes. Der kan være lidt problemer med ryggen eller hoften. Og da du ikke tør stå på en stige, uden at der er nogen, der holder den fast for dig, så er det altså udelukket at pudse vinduerne udvendigt – deroppe på første sal.
Det var dengang
Det var ellers noget, du sagtens kunne klare, dengang man læste i fysiske morgenaviser. Men den tid er jo også væk. Alle – inklusive dig selv – læser jo morgenavisen på en IPad i dag. Avispapiret gemte du jo netop til det formål. Dengang. Dengang for måske 30 år siden. Vinduespudsningen var en leg. Det handlede bare om at få bakset stigen ud fra garagen og så komme i gang med arbejdet. Du svingede svaberen, spanden med sæbevand skvulpede ikke – og i det hele taget tænkte du ikke så meget over genbrug og miljø, som alle de unge mennesker gør i dag. Det her med at genbruge avispapiret til vinduespudsningen var bare en selvfølge – og det fungerede udmærket.
Den lokale vinduespudser
Men nu? Nu tør du dårligt købe et ugeblad i kiosken. Papirspild. Det bliver ilde set, hvis du har et trykt ugeblad med dig i indkøbsnettet. Og i øvrigt har du også læst, at avispapir ikke længere er det samme papir som for mange år siden.
Du tør heller ikke længere stå på stigen. Du faldt ned for et par år siden. Der var langt ned. Og du slog hovedet. En lille hjernerystelse. Heldigvis var der en venlig nabo, der kom dig til hjælp. Han sørgede da også for at ringe til en vinduespolerer her i Hvidovre, som kom og gjorde arbejdet du havde begyndt på færdigt. Siden da har du ikke kastet dig ud i sådan et projekt, når du gør rent. Nej, du ringer til en vinduespudser her i Hellerup nu. Ham i Gentofte måtte lukke butikken – desværre.
Henvisning fra Lyngby
Krise og Covid fik bugt med ham. Synd. Men hvad kan du gøre: Du må jo sørge for, at du har det godt. Dine børn kommer sjældent forbi. De har deres liv og deres familier – ligesom du havde. De bor inde i Lyngby og er glade for det. Det var faktisk din datters vinduespudser i Lyngby, som henviste dig til vinduespudseren i Hellerup, som du nu bruger. Heldigvis er der noget, der hedder telefoner – ellers ville du da ikke have vidst, hvor du skulle finde en ny vinduespudser. Bare hun – din datter – ville komme forbi lidt oftere. Det sker. Måske en gang om måneden. Hun kommer forbi for lige at tjekke, at alt er godt. Og hvad andet kan du sige til hende, end at alt er godt?