Vi er lige kommet ind ad døren. Det har været en vidunderlig uge. Vi har været på vinterferie sydpå. Det har været vidunderligt at få nogle nye indtryk og oplevelser. Og kufferterne er fyldt med ting, vi har købt dernede. Nødder, billige sko, og en masse postkort med billeder af stederne vi så. Ja, det var en rigtig god beslutning, vi tog. At rejse på ferie midt i februar. Væk fra det sure vejr og ned til et lunere sted.
Charterrejser er OK
Godt nok var det en charterrejse, vi købte. Men det er ok. Vi behøver jo ikke at være sammen med de andre på holdet hele tiden. Mange af vores venner synes, at det er forkert at tage på charterrejser. De mener, at man bliver behandlet som en del af en flok, og ikke som en individuel person.
Det er vi ikke enige i. Hvis man, som vi er det, er vant til at rejse, og ikke er bange for at prøve noget nyt, så kan en charterrejse faktisk være ideel. For det første, så kan man nemlig komme hen til steder i et land, som man ellers ville have ret svært ved at komme til. Charterrejserne tager jo en direkte til destinationen. Fx så ville jeg ikke vide, hvordan jeg skulle komme fra Athen til Kos. Og det her med at få booket et pænt hotelværelse på græsk ligger ikke lige til mig. Men med en charterrejse kan jeg komme direkte til Kos og være sikker på, at jeg har et godt sted at bo i de dage, jeg skal være der.
Man er også fri for at tænke på at finde ud af, hvordan de lokale transportsystemer fungerer. Derved kan man koncentrere sig om at opleve stedet. Og man kan sagtens sige nej tak til rejseselskabets tilbud om forskellige aktiviteter eller udflugter. Det bliver de da ikke sure over.
Afbudsrejser er da også charter
Så, ja, vi er fans af charterrejser. Det indrømmer vi. Hvis andre ikke bryder sig om dem, ja så er det altså deres problem. Og i virkeligheden, så tror jeg, at de fleste mennesker, der siger, at de ikke vil tage på charterferie, ikke er helt ærlige overfor sig selv. De pakker det bare ind i andre ord. De tager på afbudsrejser, eller de har fundet billige rejser.
Jeg tror bare, at de ikke bryder sig om ordet charterrejser – måske fordi de forbinder det med masseproduktion og lave budgetter og grisefester, hvor folk bliver meget berusede. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at charterrejser ikke altid er billige. Det kommer helt an på, hvor man vil hen, og hvor længe, og hvilken slags bolig man gerne vil have. Faktisk så er det charterrejsernes skyld, at vi som danskere tør rejse så meget, som vi gør. Det var jo charterrejser, der lærte os, at vi godt kan klare os ude i den store verden, når vi er på ferie. Det er med andre ord charterrejserne, der har åbnet vores øjne for, at verden er meget smuk og gemmer på mange gode oplevelser for os.