Det var en ganske almindelig onsdag aften, hvor vi havde min søn og hans kæreste til middag. En lidt råkold aften i februar. Jeg havde lavet coq au vin til dem. Det ved jeg, at de kan lide, og det er nemt at lave. Vi hyggede over middagen og lige pludselig, så blev der bare ekstra glæde omkring spisebordet. Vores søn fortalte os, nemlig, at de nu efter at have boet sammen i 2 år har besluttet sig for, at de skal giftes.
Glædelig overrasket
Min mand og jeg blev naturligvis overraskede – og glade. Vi havde sådan set ikke tænkt på, at de burde gifte sig. Det er der jo, mange par, der ikke gør. Men vi ved bare, at vi selv er glade for, at vi giftede os. Der er ligesom noget helt unikt ved det.
Et bryllup er jo ikke bare en stor fest, der signalerer, at nu gør vi det legitimt, at vi bor sammen og har et sexliv sammen. Det er jo et signal om, at parret tror på, at de skal dele godt og ondt resten af deres liv sammen. Og det er jo en god anledning til at fortælle omverdenen, at man er glad og forelsket. Så efter, at vores søn havde givet os den gode nyhed, blev der åbnet for en rigtig god flaske vin. Det skal jo fejres – også på forhånd. Aftenen, vi havde sammen, blev naturligvis brugt til at tale om bryllupsforberedelserne.
Lettere kompliceret affære
Det bliver nemlig en kompliceret affære. Min nye svigerdatter er nemlig ikke dansk. Hun kommer fra en helt anden kultur. Og deres beslutning volder hende lidt problemer: Hun har en kæmpestor familie. Og når en person i hendes familie skal giftes, så bliver der holdt bryllupsfest for hele familien – helt ud til tredje leds fætre, kusiner, onkler og tanter. Og det betyder, at der nemt kan komme nogle hundrede mennesker til brylluppet. Det er store krav til et ungt brudepar at skulle sørge for at booke flybilletter og hotelværelser til så mange familiemedlemmer. Deres økonomiske formåen stiller nogle naturlige krav til, hvad de kan betale for at få noget af hendes familie herop til Danmark.
Vi skal sikre gode billeder af brylluppet
Vi talte meget om det. Vi vil gerne spæde lidt til for at holde deres udgifter nede. Og vi kan da huse 4 gæster, hvis det bliver nødvendigt. Vi vil naturligvis også hjælpe dem med de helt praktiske ting. Men det bliver hende, der må vælge, hvilke familiemedlemmer hun vil invitere. Og hun bliver under alle omstændigheder nødt til at fravælge en del.
Efter en del overvejelser frem og tilbage kom min mand med et udmærket forslag. Han mener, at hvis vi sørger for at få ultra god bryllupsfotografering til selve dagen, så kan det kompensere lidt overfor de af hendes familie, som ikke bliver inviteret, fordi de kan få billederne tilsendt digitalt. Det syntes vi alle, er en god idé.
Spørgsmålet var så bare: Hvor finder vi en dygtig fotograf til bryllup? Han eller hun må gerne være lidt dyrere end forventet. Prisen når aldrig op på det beløb, som det vil koste at få hele hendes familie med til brylluppet.