Påsken nærmer sig, og det betyder, at der kommer mere at lave i de kommende måneder. Efter planen skulle jeg have startet på at læse til studentereksamen i maj, men det må jeg vist nok skyde en pind efter. Det hele er jo sat tilbage. Efter at de lukkede skolerne for nogle uger siden, er der skruet en hel del ned for tempoet. Godt nok følger jeg med i mine lektioner, men jeg kan mærke, at alle ligesom tager det helt roligt. Måske bliver eksamensperioden udskudt – i lige så lang tid som de er nødt til at holde skolerne lukkede? Ved det ikke. Og ingen ved jo, hvor længe, skolerne vil være lukkede.
Jeg skal frem i livet
Det ærgrer mig meget. Jeg har fået gode karakterer indtil nu. Det betyder meget for mig. Og jeg ved med mig selv, at hvis jeg ikke holder min selvdisciplin oppe, så dropper de. Og det vil jeg ikke have, skal ske. Jeg skal bare ind på jurastudiet, og det kræver høje karakterer. Jeg skal videre i mit liv. Jeg skal have en karriere. Jeg har allerede mistet 1 år i min skolegang, så den her udskydelse af det hele er dårlig.
Jura tænker jeg
Jeg fandt ud af, at jeg vil læse jura, da jeg var på efterskole. For 3 år siden. Godt og vel. Jeg havde haft en del problemer i folkeskolen og valgte selv at spørge mine forældre, om de ville hjælpe mig med at finde en god efterskole 9. klasse, hvor jeg kunne komme. Jeg kunne godt se, at jeg ikke fungerede godt i skolesystemet på det tidspunkt. Det førte til en del problemer. Jeg pjækkede meget. Og jeg blev ondskabsfuld overfor nogle af de svagere klassekammerater.
Der var en af lærerne, som greb fat i mig og talte med mig om, at jeg har et problem. Mit problem? Ja, det var sådan set ikke andet, end at jeg kedede mig ufatteligt i timerne. Det gik bare for langsomt. Lærerne står der og hamrer tingene ud i kampesten. Det er ikke nødvendigt. Vi er nogen, der godt kan tænke selv. Den lærer, som tog fat i mig, foreslog, at jeg kom væk fra den almindelige skole. Han sagde ikke, at det er, fordi jeg er dum, men han forklarede mig, at det måske ville give mig tid og rum til lige at finde mig selv i et system, som jeg var på vej ud af, fordi min opførsel var uacceptabel.
Omtanke for mig
Jeg tænkte over tingene. Jeg talte med mine forældre om det. Vi havde også flere møder med læreren. Og vi tog den beslutning, at jeg skulle forsøge med et år på efterskole. Og det var et vidunderligt år. Jeg skulle ikke sidde og lytte på lærere, der ikke kan forklare tingene, så alle kan forstå det, så vi andre spilder tid. Jeg kom på en skole, hvor jeg fik lov til at lave andre ting. Fx massevis af musik. Og det hjalp mig meget til at acceptere, at vi ikke alle sammen fungerer på den samme måde. I dag er jeg taknemlig overfor den lærer, selvom jeg ikke helt forstod ham for godt 3 år siden.